Stilhed efter stormen

Vågner. Lydene fra køkkenet fortæller mig, at de ikke er taget af sted endnu. Vender mig om på den anden side, sover videre. Klokken halv elleve sker det: Jeg vågner, og denne gang er der stille. Ligger og lytter lidt. Den er god nok. Fantastisk! Jeg må beherske mig for ikke at udstøde et jubelskrig, da jeg kommer ud i et tomt og ryddeligt køkken. I en tilstand af salig lykke indtager jeg mine havregryn og drikker kaffe, i stilhed. Lytter til køleskabet, der brummer, og hundene, der hyler udenfor. Lyde, der har været forstummet i det kaos, der de sidste to uger har udspillet sig her: Et kaos af hylende unger, der har løbet op og ned ad gangen; den lille, der har stolpet rundt og charmerer med sit ”bay bay”; en racerbane, der har indtaget opholdsrummet; børn i bare maver; voksen mand i underbukser; sodavand, slik, pizza og ammassætter spredt i køkkenet; en ubehagelig fuld mand; en hob af opvask; politi; mand og børn i bad og på toilet for åben dør; og lydene fra TV’et, der har kørt i døgndrift. Pyha!

Nu er her stille. De er rejst. Det er lidt dejligt. Synes, det har været lidt vildt at møde Grønland, her inden for hjemmets fire vægge.